Organisationsudvikling

Vi arbejder systemisk med den værdsættende samt anerkendende tankegang og med klare positioneringer samt med mange helt unikke og velafprøvede metoder og dialogmodeller herunder VækstModellen og Semantiske Polariteter og Positioner. 

VækstModellen

VækstModellen er en ramme for samtaler, der både skaber og rummer vækst.

Ideen med VækstModellen er, at den i vanskelige situationer og samtaler skal skabe nye muligheder, forståelse, energi, begejstring og glæde til at arbejde med det vanskelige, det svære, det vigtige og det væsentlige. Der er fokus på, det der virker, det der går godt, på glæden og fremskridtene. Det giver mere overskud at tale om vanskeligheder i en positiv kontekst og med fokus på konkrete, positive og konstruktive forandringer.

Historien bag VækstModellen

VækstModellen blev skabt på baggrund af en henvendelse til MG-Udvikling i foråret 2004. Henvendelsen gik ud på, at Marianne Grønbæk skulle udvikle et koncept/model til vanskelige samtaler. Det var hensigten, at konceptet skulle indeholde:

  • den værdsættende tankegang
  • den vanskelige samtale
  • fokus på fremtiden og på klare aftaler om de efterfølgende aftaler/handlinger

Desuden skulle konceptet være enkelt, praktisk og konkret.

Konceptet skulle bruges til:

  • samtaler med forældre om deres barns problemer
  • skole-hjem-samtaler
  • mange andre samtaler

Konceptet/modellen skulle endvidere bruges af alle, ikke kun fagfolk, men også børn, forældre, ledere, medarbejdere og personer, der deltager i en samtale.

Konceptet/modellen skulle være en dialogmodel med fokus på forskellighed og forskellige handlinger. Endvidere var det vigtigt, at alle involverede følte sig lyttet til, fik italesat deres tanker og dermed fik ny forståelse for hinanden og derved klarlægge handlinger og aftaler.

Den visuelle form er skabt ud fra, at konceptet/modellen skulle være enkel med en fremadskridende proces, hvor:

  • der tages udgangspunkt i alt det, der er gået godt i fortiden
  • problemerne formuleres til fremtidsorienterede ”udfordringer”
  • der sættes fokus på konkrete og konstruktive muligheder, hvor alle kan se deres egne muligheder for at bidrage positivt og konstruktivt til de ønskede forandringer
  • der aftales konkrete handlinger og aftaler, så alle har klarhed over forventningerne/aftalerne

Selve opbygningen af konceptet/modellen med brug af cirkler, er inspireret af Peter Lang, som arbejder med disse cirkler i sit arbejde.

Har du lyst til at vide mere om modellen, er du velkommen til at kontakte os.

Bøgerne, ”VækstModellen, vejen til den gode samtale”, ”VækstModellen, vejen til dialogbaseret ledelse,” og “VækstModellen, Kulturskabende Dialoger” kan købes via bestillingsformularen.

MG-Udvikling afholder kurser i VækstModellen flere gange om året. 

Semantiske polariteter og positioner

Alt det man siger og gør, har en konsekvens. Ligesom det, man ikke siger og ikke gør, har en konsekvens. Helt enkelt vil det sige, at alt det, vi siger, det vi gør, og det vi udstråler, er medskaber i vores samhandel og interaktion med andre mennesker. Man kan sige, at alt det vi gør og siger, er udtryk for den position vi tager. Positionen er udtryk for vor historie, vore erfaringer og vore forventninger.

Semantiske polariteter og positioner beror på, at mennesker taler fra hver deres position. Hvis der er fokus på, at den enkelte deltager i samtalen, får en forståelse for en andens position, skabes der dialog, hvor begge parter taler og lytter til hinanden på skift. Det skaber den tillid og tryghed, der skal til for at kunne skabe positive og konstruktive forandringer. Det skaber klare relationer, som igen er nøglen til forståelse af hinandens tanker og handlinger.

Faktisk kan man sige at:

En konflikt er bare en position uden dialog
(David Campbell)

Semantiske polariteter og positioner er altså betegnelsen for en meget enkel og meget effektiv tankegang, som igen er energigivende og konstruktiv.

Via denne model skabes mulighed for:

  • At tale fra sin position
  • At blive inspireret af andres tale fra deres position
  • At tage en ny position og italesætte den

Det enkelte menneske skal forstås i sin position, og det er altid muligt at tage nye positioner, hvis samspillet forandres. Når mennesker tager klare positioner i samtalen, bliver de andre bevidste om, hvor de selv positionerer sig og andre i samtalen. Det gør samtalerne mere direkte og enkle. Ved at samtale om positioner bliver man mere klar på egne tanker  og inspireres af andres tanker.

Den værdsættende tankegang / Appreciate Inquiry

Appreciative Inquiry (AI) betyder egentlig ”værdsættende undersøgelse” og handler om at sætte fokus på det, der virker og undersøge hvad det er, der får det til at virke.

AI adskiller sig fra traditionelle måder at arbejde med læring på. Traditionelle tilgange afdækker oftest problemerne, for derefter at finde en løsning – altså med fokus på det, der ikke fungerer.

AI har ikke fokus på det, der ikke fungerer. I stedet er fokus rettet mod at undersøge udviklings- og forandringsmuligheder ved at tage udgangspunkt i det, der virker og de gode historier.

Hos MG-Udvikling tager vi udgangspunkt i at der altid er noget, der virker, og med dette skabes positive relationer.

Ved at skabe lyst, mod og engagement hos mennesker sikres den nødvendige energi, der får  en organisation til at bevæge sig mod et fælles mål. Det gøres bedst med afsæt i den anerkendende tankegang og ved at tage udgangspunkt i succeshistorier.

Positive relationer skaber rummelighed. Rummelighed kan både skabe udvikling og kaos. Valget mellem udvikling og kaos er afgørende for vores tankegang, vores handlinger, vores sindstilstand og for vores spørgsmål.

Metoden kan bidrage til at forbedre:

• Selvtillid – og modet til at kaste sig ud i noget nyt

• Selvværd og dermed følelsen af eget værd

• Den gode stemning i klassen, i organisationen etc.

AI kan også bruges til konflikthåndtering, motivation, feedback, målformulering etc

Den gode historie

Vi kan fortælle dårlige og gode historier. Alle historier har en afgørende betydning for os selv og for andre, som vi fortæller historier om. Historierne har en afgørende betydning for den måde, andre uden for teamet ser på teamet og dermed på teamets kvalifikationer og kunnen. De dårlige historier hindrer udvikling. De gode historier befordrer udvikling.

Vil du vide mere om hvad vi kan tilbyde

Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere om, hvad vi tilbyder dig, der ønsker en sparringspartner til udvikling af mennesker og organisationer både offentlige og private. Vi løser både store og små opgaver, alle med samme kvalitet og engagement.